Beskrivelse
I det kromatiske univers af Henri Matisse opføres "Det lukkede vindue" (1919) som et betydeligt værk, der eksemplificerer udviklingen og mestring af den franske maler. Ved første øjekast præsenterer maleri en simpel komposition uden menneskelige karakterer, som imidlertid er fyldt med en atmosfære af sindsro og mysterium.
Det lukkede vindue er det centrale element i værket, der indrammer et rum, der, selvom den er forseglet, inviterer til kontemplation og refleksion. Matisse bruger en levende, men indholdspalet: grøn og blå dominerer scenen og skaber en atmosfære af ro og isolering. Arrangementet af elementerne, fra den bløde grønne af vinduet til de dybeste nuancer i haven, der foreslås ud over, demonstrerer kunstnerens evne til at lege med naturligt lys og skygger.
Henri Matisse, kendt for at være en af lederne af fauvismen, havde allerede efterladt de mest aggressive eksperimenter af farve og form, der karakteriserede den første fase af hans karriere. I "Det lukkede vindue" er børstestrænet moderat, kontrolleret i en klar hentydning til dens kunstneriske modenhed. Tekstur af malingen, opnået gennem omhyggelige lag og en ekspertoliehåndtering, antyder en næsten meditativ dedikation til maleriet.
Det faktum, at vinduet er lukket, kan fortolkes som en metafor til introspektion og hvile. I modsætning til de åbne Windows Matisse, der er malet i andre værker, er der ingen direkte forbindelse med ydersiden, men snarere en barriere, der forårsager en følelse af introspektion. Denne ressource kan også afspejle den historiske kontekst af værket, malet i slutningen af første verdenskrig, en periode, hvor Europa forsøgte at inddrive og revurdere dens værdier og forhåbninger.
Ud over stillhed og introspektion antyder arbejdet også indflydelsen fra deres ture til steder som Marokko og Niza, hvor lysene og skyggen og vinduerne var tilbagevendende i deres arbejde. Den måde, hvorpå haven er vagt opfattet gennem vinduet, med de abstraherede børstestræk, der antyder mere, de beskriver, er et karakteristisk segl for Matisse, der altid fandt måder at forenkle virkeligheden uden at miste dens essens.
Sammenlignet med andre Matisse -værker, såsom "The Open Window" (1905), tilbyder "The Closed Window" et mere indeholdt og modent perspektiv. Mens den første er en burst af farver og former, der repræsenterer omverdenen i al dens dynamik, henviser "det lukkede vindue" os til et introspektivt og roligt look, hvor farven forbliver vigtig, men på en mere rolig og kontemplativ måde.
Kort sagt, "Det lukkede vindue" er et værk, der indkapsler et specifikt øjeblik i Henri Matisses karriere, et trin med refleksion og modenhed. Maleriet inviterer seeren ikke kun til at beundre kunstnerens tekniske mestring, men også for at fordybe sig i symbolikken og følelsesmæssigheden, der udstråler dette tavse og lukkede hjørne. I den stadig sammensætning formår Matisse at åbne et vindue for sjælen, hvilket antyder dybden af introspektion og sindsro i ånden i tider med forandring og transformation.