Beskrivelse
Den sidste nadver er uden tvivl det mest berømte maleri af Jesus Kristus.
Scenen genskaber det sidste påskemåltid mellem Jesus og hans apostle, baseret på beretningen beskrevet i Johannesevangeliet, kapitel 13. Leonardo da Vinci har forestillet sig, og det er lykkedes ham at udtrykke, det ønske, som apostlene har om at vide, hvem der forråder deres Mester.
Værket blev malet i slutningen af det 15. århundrede som et vægmaleri i refektoriet i klosteret Santa Maria delle Grazie i Milano.
Freskomalerier skabes generelt ved at påføre pigment over intonaco, eller et tyndt lag vådt kalkpuds. Det er normalt den bedste teknik at bruge, da det giver fresken mulighed for at håndtere den naturlige vejrtrækning eller svedtendens, som en væg gør, når fugt bevæger sig til overfladen.
Men i Den sidste nadver besluttede da Vinci at bruge oliemaling, da dette materiale tørrer meget langsommere og ville gøre det muligt for ham at arbejde på billedet på en meget langsommere og mere detaljeret måde.
Leonardo vidste, at den naturlige fugt, der trænger gennem de fleste stenmurede bygninger, skulle forsegles, hvis han brugte oliemaling, ellers ville det ødelægge hans arbejde.
Kunstneren tilføjede et dobbelt lag af gips, kitt og beg for at bekæmpe nedbrydningen.
Kunstværket har dog været nødt til at blive restaureret mange gange i løbet af sin lange historie. Meget lidt af det oprindelige øverste lag oliemaling er tilbage som følge af miljømæssige og forsætlige skader.
Et interessant træk ved Den sidste nadver er den måde, kunstneren bruger perspektiv og lys til at skabe dybde og realisme i scenen. Maleriet viser bordet fra en synsvinkel, hvor beskueren ser ud til at sidde ved bordet i stedet for Jesus. Denne perspektivteknik, kaldet centralperspektiv, var nyskabende for perioden og er blevet studeret og beundret for sin dramatiske effekt i maleriet.
Desuden er belysningen af maleriet bemærkelsesværdig. Leonardo brugte en teknik kaldet "chiaroscuro", som er anvendelsen af stærke kontraster mellem lys og skygge for at skabe en tredimensionel effekt i scenen. Lyset, der strømmer ind fra vinduet bag Jesus, oplyser figurerne på en måde, der fremhæver deres ansigtstræk og bevægelser, hvilket øger scenens dramatiske intensitet.
En anden interessant detalje er afbildningen af figurernes hænder. Leonardo da Vinci var meget interesseret i menneskekroppens anatomi og fysiologi, og det afspejles i hans minutiøse opmærksomhed på afbildningen af hænderne i maleriet. Hver figur har en forskellig position og gestus ved bordet, hvilket resulterer i en række forskellige udtryk og attituder, der formidles gennem hænderne.
Den sidste nadver er et mesterværk af Leonardo da Vinci, der kombinerer teknikken med centralperspektiv, chiaroscuro og opmærksomhed på anatomiske detaljer for at skabe en dramatisk og bevægende scene af Jesu sidste nadver med sine disciple.
Den sidste nadver rangerer som nr. 33 på listen over berømte malerier