Beskrivelse
Maleriet viser en allegorisk personificering af vandet, skabt af en enestående koncentration af vandlevende liv. Fisk i forskellige størrelser overlapper hinanden i en tæt, lodret masse, flettet sammen med aflange, ålelignende væsener, krebsdyrformer, en rødlig reje og en gren, der minder om koral. Hvert dyr bevarer sine genkendelige træk — øjne, skæl, finner, ben, skaller eller følehorn — men tilsammen udgør de én fantastisk skikkelse. Den næsten sorte baggrund omkranser samlingen og får kroppene, der er arrangeret fra øverst til nederst, til at synes at dukke op fra et uudgrundeligt dyb.
I den europæiske kunsttradition er vand et af de fire elementer, der kan fremstilles gennem allegoriske skikkelser. Her optræder det ikke som et landskab, en strøm eller et åbent hav, men som en entitet dannet af de væsener, der lever i dette område. Forbindelsen er umiddelbar: Fisk, krebsdyr og korallignende organismer gør naturens mangfoldighed til personificeringens vigtigste kendetegn. Denne måde at samle genkendelige elementer på for at skabe et samlet billede hører til det fantasifulde formsprog, som Giuseppe Arcimboldo især er kendt for. Værket forvandler således en zoologisk fortegnelse til en allegorisk skikkelse uden klart at adskille naturtro iagttagelse fra fantasi.
Ophobningen af skabninger antyder overflod, forvandling og en natur i konstant bevægelse. Fiskene står ikke isoleret som studieobjekter; deres kroppe krydser hinanden, skjules og dukker frem igen, så blikket hele tiden bevæger sig fra én form til en anden. Den rødlige gren, der minder om koral, understreger forbindelsen til vandlevestederne og tilfører kompositionen et forgrenet, vegetabilsk præg. De varme toner i skæl, øjne, skjolde og rødlige kroppe træder frem mod mørket, som om hver detalje afslørede en del af det neddykkede liv. Allegorien opstår netop ved, at mange skabninger forvandles til én samlet identitet.
Formelt er værket opbygget som en tæt søjle, der fylder næsten hele billedfeltets højde. Det mørke rum langs siderne fungerer som en visuel ramme og samler opmærksomheden om den centrale masse, mens overlapningerne skaber dybde uden brug af et synligt landskab. Kroppenes retninger — vandrette, diagonale, buede eller lodrette — danner en sammenflettet rytme, der holder billedfladen i spænding. Forskellene i størrelse skaber flere indgange til værket: En stor fisk fanger blikket, men straks dukker et øje, en antenne, en finne eller en skæltekstur op og leder videre til en anden skabning. Det varme lys modellerer overfladerne og fremhæver deres næsten taktile nærvær.
I Vand, fører Giuseppe Arcimboldo sin karakteristiske samling af naturelementer ind i et overraskende, fantastisk og allegorisk billede. Mangfoldigheden af fisk og organismer fungerer ikke som en simpel dekorativ ophobning: Det er den fremgangsmåde, hvorved en mængde former bliver til én samlet skikkelse. Læg mærke til, hvordan den sorte baggrund adskiller hver kontur og samtidig får væsnerne til at synes at smelte sammen. Værkets betydning samles i dette visuelle paradoks: Jo tydeligere de enkelte skæl, ben og antenner træder frem, desto klarere fornemmes vandets enhed som verden, krop og imaginær kraft.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.