Beskrivelse
Maleriet viser et monumentalt teater i Taormina, der er forvandlet til en ceremoniel scene. Øverst i midten, på en piedestal eller marmorsokkel, folder en mørk statue sine vinger ud og løfter en plantekrans, der bliver hele kompositionens visuelle omdrejningspunkt. Omkring den er der placeret menneskefigurer, som er nøgne, klædt i tunikaer eller indhyllet i rødlige, lyse og brune stoffer. Nogle står oprejst ved arkitekturen; andre sidder, bøjer sig eller hviler på en divan i forgrunden. Ornamenterede tæpper breder deres mønstre ud over gulvet, mens søjler, relieffer, stuklister, små skulpturer og en balustrade indrammer terrassen. Bagved åbner der sig et landskab med lyst vand og vegetation, indrammet af et træ med bred krone og en mørk fugl på brystværnet.
Taormina er en by på Sicilien, der er berømt for sit antikke græsk-romerske teater, hvis panoramiske beliggenhed forbindes med udsigten over kystlandskabet og Det Ioniske Hav. Værket forvandler denne arkitektoniske ramme til en scenisk vision af middelhavsområdet i antikken: Teatret fremstår ikke blot som en bygning, men som et rum, hvor arkitektur, landskab og menneskelig tilstedeværelse tilsammen danner et højtideligt og dekorativt tableau. Den højtliggende terrasse skaber en ubrudt forbindelse mellem den byggede verden og vandspejlet i horisonten, så scenen synes at strække sig ud i det åbne landskab.
Den centrale bevingede figur samler associationer til sejr, fest og scenisk herlighed. Dens plantekroner og dominerende placering understreger scenens ceremonielle karakter uden at fastlægge en bestemt mytologisk fortælling. Figurerne omkring den fremstår som en række forskellige holdninger og tilstedeværelser, og deres variation gør rummet til en fremstilling af mennesketyper. Kombinationen af kroppe, tekstiler og prægtige genstande leder tankerne hen på en verden af fest og klassisk pragt. Landskabet i baggrunden åbner samtidig for et fredfyldt udsyn, der skaber balance i portikoens ornamentale tæthed.
Den vertikale komposition er opbygget gennem en række tydeligt forskudte planer. Tæpperne og kroppene i forgrunden leder blikket mod den centrale sokkel; derfra fungerer balustraden som en vandret linje, der adskiller aktiviteterne på terrassen fra vandet og vegetationen i det fjerne. Søjlerne og gesimserne i højre side skaber en geometrisk rytme og stabilitet, mens træet øverst til venstre visuelt opvejer den modsatte sides koncentrerede arkitektur. Stenens elfenbensfarvede, cremefarvede og gyldne nuancer står i kontrast til figurernes og tekstilernes mørkerøde, brune og grønlige sorte toner. På denne varme grund skaber den blege blå baggrund dybde og et lysende åndehul. Den bevingede statue samler de opadgående diagonaler og fastholder opmærksomheden, før blikket ledes tilbage til menneskegrupperne.
I Teatret i Taormina genkender man Gustav Klimts tidlige, historicistiske side, knyttet til monumentalarkitektur, ornamental ophobning, referencer til den klassiske oldtid og en opfattelse af maleriet som et visuelt skue. Værket sammenfatter disse træk i en scene, hvor den dekorative overdådighed ikke blot er en baggrund: Den organiserer oplevelsen af rummet og giver hver figur en rolle i opførelsen. Det er værd at bemærke, hvordan den centrale statue, de tilbagelænede kroppe, tæpperne og den vandfyldte horisont skaber en visuel kæde mellem ceremoni, hvile og landskab. I denne forening ligger maleriets styrke: Taormina fremstår samtidig som et arkitektonisk sted, en menneskelig scene og en idealiseret vision af middelhavsverdenen.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.