Beskrivelse
Selvportrættet i et konveks spejlmaleri af Parmigianino er et mesterværk af den italienske renæssance, der har fascineret kunstelskere i århundreder. Arbejdet, der kun måler 24,4 cm i diameter, er en imponerende prøve af den manneristiske kunstneriske stil, kendetegnet ved dens elegance, sofistikering og forfining.
Sammensætningen af maleriet er især interessant, da Parmigianino brugte en usædvanlig teknik til at skabe illusionen om, at hans ansigt afspejles i et konveks spejl. Billedet ser ud til at være forvrænget og lidt deformeret, hvilket skaber en følelse af dybde og bevægelse i arbejdet.
Farve er også et fremragende udseende af maling. Parmigianino brugte en palet med bløde og delikate farver, som kontrasterer med den mørke sorte baggrund af værket. Kunstneren brugte også en blød og diffus børstesteknik, der giver maleri en fornemmelse af delikatesse og æterisk.
Historien bag maleriet er lige så fascinerende. Parmigianino malede værket i 1524, da han kun var 21 år gammel, og dedikerede det til sin ven og protektor, den italienske kardinal Lorenzo Cybo. Værket blev betragtet som en af de vigtigste af kunstneren og blev udstillet i flere vigtige udstillinger i Europa.
Et lidt kendt aspekt af maleriet er, at det blev stjålet i 1978 af Fontanellato Castle, i Italien, hvor det var udstillet. Arbejdet manglede i mere end to år, før han blev inddrevet i Schweiz i 1980. Siden da er maleriet blevet restaureret og vises på Prado -museet i Madrid, Spanien.
Sammenfattende er selvportrættet i et konveks spejlmaleri af Parmigianino et mesterværk af den italienske renæssance, der skiller sig ud for dens manneristiske kunstneriske stil, dens usædvanlige komposition, dens palet af bløde farver og den fascinerende historie bag dens skabelse og bedring.