Beskrivelse
Maleriet viser en lodret abstrakt komposition, hvor cirkler, buer, linjer og geometriske blokke står i relation til hinanden på en baggrund af røde, koralfarvede og rosa nuancer. Øverst dominerer en stor, lys cirkelformet struktur, forskudt mod højre, som indeholder en afrundet sort masse gennemskåret af vandrette bjælker. Omkring den udfolder sig en forgrenet rød form, bestrøet med prikker og små cirkler, mens der til venstre ses en lys oval med en grøn kerne omgivet af en rosa ring. Helheden fuldendes af en vifte af buede segmenter, et rektangel tegnet med linjer, en cremefarvet bue i siden og flere svævende former, der bevæger sig ned mod et mere åbent område forneden.
„Mellem“ skildrer hverken en fortællende scene eller en genkendelig historisk begivenhed; motivet hører abstraktionens område til. Værket kan betragtes som et felt af relationer mellem selvstændige former, hvor intet element fungerer isoleret. Titlen retter blikket mod mellemrummene og kontaktfladerne: det, der sker mellem den sorte masse og den lyse ring, mellem den lineære geometri og det organiske penselstrøg, mellem den øvre kerne og spredningen i den nederste del. I den overordnede sammenhæng af Wassily Kandinskys værker knytter denne opbygning sig til en opfattelse af maleriet, der bygger på farvens, linjens og formens selvstændige udtryk uden behov for at skildre genkendelige figurer eller landskaber.
Den centrale organisering skaber en fornemmelse af et centrum, tiltrækning og orbital bevægelse. Den sorte form samler den visuelle tyngde, men den tydelige struktur omkring den forhindrer, at den bliver et lukket punkt: Den holder den i dialog med buerne, bjælkerne og cirklerne, der krydser den eller ledsager den. I kontrast til denne tæthed tilfører den røde forgrening en organisk og ekspansiv rytme, som et netværk, der forbinder forskellige områder af billedfladen. Det stribede trapez i den nederste del og de små lineære tegn tilfører en modulær og næsten arkitektonisk dimension. De isolerede cirkler viderefører kompositionens puls som farveekkoer, der fører kernens energi ud mod den rosa baggrund.
Formelt hviler maleriet på en dynamisk balance. Den store cirkulære gruppe øverst fungerer som tyngdepunkt, mens formerne nederst skaber et gradvist fald og åbner områder med visuel luft. Kontrasterne mellem sort, creme og rød fremhæver strukturen; grønne, gråblå og okkerfarvede toner indfører pauser, der forhindrer den varme palet i at blive monoton. De fine linjer, de lodrette striber og de radiale segmenter organiserer billedfladen, men kurverne, farvepletterne og prikkerne forhindrer designet i at blive stift. Baggrundens plettede tekstur samler de spredte elementer og gør farven til en aktiv atmosfære, ikke blot et enkelt underlag.
I dette værk af Wassily Kandinsky er abstraktionen opbygget som en rytmisk oplevelse: geometri og organiske former, tæthed og åbenhed, centrum og periferi står i konstant spænding. «Mellem» kan således læses som en visuel meditation over relationernes rum, de steder, hvor én form ændrer læsningen af en anden uden at smelte sammen med den. Læg mærke til, hvordan blikket går ind gennem den store cirkulære struktur, standser ved den sorte masse og derefter følger den røde forgrening mod de nederste cirkler og det stribede trapez. Denne bevægelse viser, at maleriet ikke afhænger af ét enkelt billede, men af den række af forbindelser, der holder hele fladen i bevægelse.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.