Beskrivelse
Maleriet viser Fortuna ved siden af mændene, der er underlagt hendes hjul, i en lodret scene med dramatisk intensitet. Til venstre står en kvindeskikkelse i profil, indhyllet i brede, mørke folder og med bøjet hoved; hendes nærvær virker dominerende og behersket. Over for hende er flere nøgne mandsskikkelser samlet omkring en monumental trækonstruktion: Én ses øverst til højre med løftede arme og kroppen placeret ved siden af en bjælke; en anden befinder sig nederst i midten med hovedet kastet tilbage og et lyst klæde om hofterne; en tredje ses delvist ved den nederste kant. En tynd kæde følger den øverste skikkelse, mens en smal genstand hænger ned fra hånden på manden længere nede. Vegetationen og de knap synlige arkitektoniske former placerer allegorien i et dunkelt rum mellem landskab og konstruktion.
Lykkens hjul skildrer lykkens ustabilitet og menneskets omskiftelige vilkår. Fortuna, personifikationen af tilfældet og skæbnens omskiftelser, styrer en mekanisme, der kan løfte, undertrykke eller styrte dem, som fanges i dens bevægelse. Værket fremstiller velstand og ulykke som tilstande, der kan vende: De nøgne mandsskikkelser, der er blottede og anbragt i forvredne stillinger, legemliggør sårbarheden hos dem, der er afhængige af kræfter, de ikke selv kan kontrollere. Den påklædte kvindeskikkelse står i kontrast til deres nøgenhed og indtager en position med autoritet over for mændene, der er underlagt skæbnens kredsløb.
Trækonstruktionen materialiserer det allegoriske hjul som en undertrykkende arkitektur. Tværbjælker, vinkler og tunge flader organiserer kroppene og gør skæbnen til en synlig, næsten fysisk mekanisme. Kæden understreger associationerne til afhængighed og fangenskab, mens mændenes anspændte positurer antyder, at lykken ikke blot skifter, men også underkaster. Kontrasten mellem den tilhyllede kvindeskikkelse og de nøgne mandekroppe indfører en modsætning mellem kontrol og blottelse. Baggrundens mørke, kun svagt brudt af vegetation og små arkitektoniske former, forstærker følelsen af uafvendelig skæbne og retter blikket mod kroppens skrøbelighed.
Den vertikale komposition leder blikket fra Fortunas bøjede ansigt ned mod træaksen i midten og videre langs rækken af kroppe, der fortsætter til den nederste kant. De diagonale linjer i arme, ben, stoffer og konstruktionsdele skaber en brudt, spændingsfyldt rytme, som gør det umuligt at betragte scenen som et statisk billede. Det varme lys samler sig om huden, folderne og nogle af træets flader, mens dybe brune nuancer, okker, koksgrå og sort opsluger det omgivende rum. Denne fordeling af lys og skygge får kroppene til at smelte sammen med en scene uden udvej og gør konstruktionen til det geometriske omdrejningspunkt, der holder scenen sammen.
I Lykkens hjul, forbinder Edward Burne-Jones allegoriske og middelalderinspirerede billedsprog med langstrakte figurer, markant lineær tegning og en dyster farvepalet med varme accenter. Silhuetternes elegance dæmper ikke dramaet; tværtimod gør den forholdet mellem formel skønhed, nøgenhed og underkastelse mere foruroligende. Værket fremstiller en skæbnens arkitektur, hvor hver krop indtager en sårbar position i en større cyklus. Det er især værd at lægge mærke til, hvordan den påklædte figur, kæden og det tunge træ tilsammen skaber et visuelt hierarki: Fortuna dominerer, fordi alt andet er organiseret omkring hende.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.