Beskrivelse
I dette værk af Wassily Kandinsky er maleriet opbygget som en lodret struktur, der svæver mod en sort baggrund. En stor, langstrakt, trekantet grøn form indtager midten og fortsætter ned mod den nederste del, mens en hvid og grå masse med uregelmæssige konturer og en plettet overflade befinder sig oven over den. Gitre, ternede bånd og diagonale striber krydser begge former, som er omgivet af buede linjer, lodrette streger og små farvefelter. Røde, blå, gule og hvide cirkler optræder som accenter fordelt omkring den centrale arkitektur og udvider dens energifelt ud mod siderne.
»I højden« skildrer hverken en fortællende scene eller en genkendelig genstand i bogstavelig forstand. Motivet hører til den geometriske abstraktion: Kompositionen gør opstigningen til en rumlig oplevelse, der skabes gennem former, rytmer og farvemæssige spændinger. Titlen leder blikket mod den opadgående akse, der forbinder de to hovedmasser, uden at reducere dem til et tårn, et bjerg eller en konkret figur. Inden for den moderne abstrakte tradition, der forbindes med Kandinsky, kan farve, linje og form virke uafhængigt af den figurative gengivelse. Derfor forstås værket bedst som et visuelt system i bevægelse snarere end som en skildring af et sted.
Strukturens grønne vertikalitet og den hvide forms høje placering forstærker en følelse af vækst og rumlig spænding. Cirkler og ringe fungerer som rytmiske enheder, der minder om pulsslag, som bryder de mere tætte flader og giver dem liv. Gittermønstrene og de lineære moduler tilfører en teknisk og diagrammatisk logik, mens kurverne, der strækker sig mod højre, skaber en mere flydende ekspansion. Den sorte baggrund forstærker kontrasten og får hver form til at synes ophængt i en tavs dybde. De kromatiske tegn forestiller således ikke specifikke figurative symboler, men fungerer som visuelle kræfter, der afbalancerer orden, bevægelse og svæven.
Kompositionen retter først opmærksomheden mod den grønne masse, som dominerer med sin størrelse, farve og centrale placering. Herfra leder de diagonale bånd blikket nedad og ud til siderne, mens den hvide form fungerer som et modspil foroven. Det gule på nogle af kanterne og ringene samt de spredte røde og blå elementer tilfører små lysende afbrydelser i en palet af grønne, grå og sorte nuancer. De fine linjer forlænger formenes konturer og skaber forbindelser mellem kernen og det omgivende rum. Asymmetrien forhindrer billedet i at blive statisk: Helheden synes hele tiden at bevæge sig fremad, løfte sig og omorganisere sig for øjnene af beskueren.
Værket kan overordnet placeres i den abstrakte tradition, der forbindes med Wassily Kandinsky, hvor forholdet mellem farve, linje, form og rytme bærer den visuelle oplevelse. I „I højderne“ kommer denne tradition til udtryk gennem en arkitektur med et næsten mekanisk udseende, beriget med cirkler, pletter, gittermønstre og buede forløb. Det væsentlige er at betragte, hvordan den grønne form visuelt understøtter kompositionens opstigning, hvordan den hvide volumen åbner et andet rumligt niveau, og hvordan det sorte får tegnene til at synes at svæve. Titel, struktur og farve forenes således i et billede af ophængt energi, der ligger nærmere et poetisk diagram end en bogstavelig scene.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.