Beskrivelse
Maleriet viser en nøgen kvindefigur midt i en frodig skov, delvist indhyllet i et hvidt klæde, der falder fra skulderen og omslutter hendes ben. Hun står oprejst med ansigtet vendt mod beskueren og den ene hånd løftet nær brystet, mens vegetationen indrammer hende med stammer, grene og skygger. Ved hendes fødder ligger en stor, lyspelsede løve henslængt i forgrunden med hovedet hvilende og øjnene lukkede. Til højre tilfører to langbenede fugle med lys fjerdragt og mørke vinger et lodret modspil, ledsaget af andre småfugle mellem løvet. Hvide blomster, sten og jordbund fuldender scenen.
Titlen Fabel placerer værket i et allegorisk register, der ligger nærmere det symbolske samspil mellem mennesker, dyr og natur end skildringen af en konkret fortælling. Kvinden indtager midten af en slags skovscene, hvor skabningerne synes at dele den samme tavse tilstedeværelse. Der er ingen attributter, der henviser til en bestemt litterær fortælling; interessen samler sig om det iscenesatte forhold mellem menneskeskikkelsen og dyreverdenen. I Gustav Klimts univers knytter denne forening af kroppe, landskab og naturlig ornamentik an til en sanselighed præget af allegori og overfladens dekorative kraft.
Dyrenes placering udvider betydningen af den centrale figur. Løven, der traditionelt forbindes med styrke, adel og magt, fremstår her rolig og sårbar i sin hvile; denne beherskede ro dæmper dens kraft og skaber en balance mellem den og kvinden. Vadende fugle, der står ranke ved hendes side, fungerer som tegn på årvågenhed og som en lodret rytme, der forlænger menneskeskikkelsens silhuet. Det hvide klæde samler en lysende, næsten ceremoniel kvalitet, mens blomsterne i nærheden forbinder kroppen med vegetationen. Den mørke skov kan læses som et sted præget af tilbagetrækning, mystik og isolation, et rum, hvor grænsen mellem det menneskelige og det naturlige med vilje bliver gennemtrængelig.
Den vertikale komposition er opbygget omkring en meget tydelig centralakse. Kvindeskikkelsen og klædet udgør det mest lysende område, og træstammerne i siderne fungerer som afgrænsende linjer, der leder blikket mod midten. Løven danner en udstrakt vandret form i den nederste venstre del; over for den afbalancerer fuglene på højre side massen og tilfører højde. De sortgrønne, brune og okkerfarvede toner skaber en tæt, næsten omsluttende dybde, hvorfra kroppens, fjerdragten og blomsternes hvide toner træder frem. Lyset er ikke fordelt jævnt: Det samler sig om de vigtigste elementer, så blikket bevæger sig fra ansigtet og overkroppen til dyrene og derefter tilbage til vegetationsmønstret.
Gustav Klimts sans for allegori, ornamentik og foreningen mellem figur og natur kommer til udtryk i hans måde at gøre skoven til en rig, næsten tekstilagtig flade, hvor hver gren bidrager til den visuelle rytme. Kontrasten mellem de lyse kroppe og den dunkle baggrund fremhæver personernes tilstedeværelse uden at skille dem fra omgivelserne: Kvinden behersker ikke skoven, men synes at være en del af dens indre balance. Når man betragter Fabel, er det værd at lægge mærke til, hvordan løvens ro, fuglenes vertikalitet og klædets lysstyrke organiserer en scene præget af et hvilende samspil. Værket finder netop sin styrke i foreningen af en antydet fortælling, dyresymbolik og ornamental komposition.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.