Beskrivelse
Maleriet viser et allegorisk optog af kvindeskikkelser samlet på en monumental trappe. De lange, bølgende, lyse kjoler fordeler sig på trinene i forskellige niveauer blandt stående, siddende og foroverbøjede skikkelser samt skikkelser, der er standset på vej op. Nogle holder strengeinstrumenter eller andre genstande, hvilket tilfører scenen en musikalsk dimension. Nederst indrammer en stor bue gruppen og lader mørkt løv komme til syne; øverst er flere fugle landet på en bygning med tag og bjælker. Arkitekturen, vegetationen og skikkelserne danner et teatralsk rum, der svæver mellem en indhegnet plads, en tærskel og et landskab.
Den gyldne trappe fremstår som en allegorisk og poetisk vision, ikke som en hverdagsscene eller en konkret fortælling. Kvindegruppen forvandler trappen til et sted for ceremoniel samling, mens musikken og den opadstigende komposition antyder overgang, ophøjelse og indgang til et idealiseret område. Denne tilgang hænger sammen med Edward Burne-Jones’ kunstneriske univers, som i vid udstrækning forbindes med den britiske prærafaelitiske bevægelse og med billeder præget af middelalderlige, symbolske og litterære temaer. Værket indbyder således til at betragte en kollektiv og tidløs oplevelse, der snarere minder om et imaginært optog end om en individuel handling.
Trappen fungerer som det centrale, organiserende symbol: Trinene kan læses som en række stadier, en vej til forvandling eller en åndelig og poetisk opstigning. Kvindeskikkelserne, der er samlet på forskellige niveauer, skaber en korlignende tilstedeværelse, hvor ingen af dem fuldstændig dominerer de andre. Instrumenterne understreger idéerne om harmoni, rytme og ceremoni, mens buen danner en visuel tærskel mellem løvets mørke rum og kjolernes lys. Fuglene højt oppe føjer en tone af frihed og lethed til værket, der står i kontrast til bygningens arkitektoniske tyngde. Helheden får dermed en drømmeagtig karakter uden at miste sin monumentale struktur.
Formelt er den vertikale komposition bygget op omkring en opadgående diagonal, der leder blikket fra den ene gruppe til den næste. Gentagelsen af trinene skaber en næsten musikalsk rytme, som videreføres i rækken af kroppe, folder og hår. Elfenbensfarvede, beige og sølvgrå toner træder frem mod baggrundens dybe brune, mørkegrønne og blåsort nuancer, så figurerne synes gradvist at træde frem af mørket. Den nederste bue tilfører en kurve, der afbalancerer trappens geometri, mens åbningerne øverst forstærker fornemmelsen af dybde. Gestikulationens variation modvirker stivhed: Nogle figurer bevæger sig fremad, andre hviler, og andre igen bøjer sig, men alle indgår i en fælles visuel bevægelse.
I dette værk af Edward Burne-Jones genkender man træk, der forbindes med hans prærafaelitiske formsprog: stiliserede figurer, dekorative linjer, en middelalderligt præget atmosfære og en symbolik udformet som visuel poesi. Scenen har noget af en frise og en procession over sig, men dens arkitektoniske dybde gør den også til et rum for betragtning. Læg mærke til, hvordan instrumenterne, trinene og folderne i kjolerne gentager den samme opadgående kadence; her ligger en stor del af maleriets styrke. Trappen er ikke blot scenen for figurerne: Den forvandler deres samling til en oplevelse af rytme, ceremoniel højtidelighed og drømmeri.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.