Beskrivelse
Maleriet viser Danaë tilbagelænet i en intim og sammenkrøbet stilling, hvor kroppen danner en kompakt kurve midt i kompositionen. Hendes lange, kobberfarvede hår bølger omkring ansigtet og strækker sig mod øverste højre hjørne, mens overkroppen og armene indgår i en tæt visuel omfavnelse. Bag figuren breder et stort gyldent felt sig, dækket af prikker, streger og små dekorative former. Nederst ses en mørk, rødlig og sort flade, udsmykket med skiver, ovaler og lineære mønstre i guld. Det tætte udsnit begrænser det tomme rum og samler al opmærksomheden om samspillet mellem kroppen, håret og ornamentikken.
Danaë hører til i den græske mytologi og er datter af Akrisios, konge af Argos. Ifølge den traditionelle fortælling holder hendes far hende indespærret på grund af en profeti, men Zeus når frem til hende i skikkelse af en regn af guld. Fra deres forening fødes Perseus, en af den klassiske traditions store helte. Scenen fremstilles ikke som en udførlig fortælling, men som en sanselig fortætning af episoden: Figuren krøller sig sammen om sig selv, mens guldet omslutter hende og gør det billedlige rum til en næsten håndgribelig tilstedeværelse.
Det gyldne felt kan læses som Zeus’ regn, både på grund af farven og de spredte prikker og små former, der daler omkring figuren. Guldet er ikke længere blot en baggrund, men fungerer som et tegn på guddommelig berøring, begær og forvandling. Det kobberfarvede hår forstærker Danaës sensualitet og skaber en farvemæssig forbindelse mellem huden og de ornamenterede flader. Den mørke flade, dækket af geometriske og cirkulære motiver, fungerer som et overdådigt modspil: Tætheden får kroppens lysende fremtoning til at træde tydeligere frem og giver scenen en omsluttende, drømmeagtig og næsten kostbar karakter.
Kompositionen er bygget op omkring en diagonal, der leder blikket fra det nederste venstre område mod håret og ansigterne øverst til højre. Kroppens og hårlokkenes kurver genfindes i de dekorative mønstrets ovaler og linjer, så figur og overflade synes at indgå i den samme rytme. Kontrasten mellem det lysende guld, de varme kobbertoner og de dybe sorte nuancer skaber flere fokuspunkter uden at bryde helhedens sammenhæng. Dybden er begrænset: I stedet for at åbne op for et landskab bringer maleriet formerne tættere på beskueren og forvandler rummet til et intimt kammer af farver, taktilitet og ornamentik.
I Danaë, forener Gustav Klimt karakteristiske træk ved sit formsprog: sanselige kroppe, der opsluges af dekorative flader, en kontrast mellem figurative områder og geometriske mønstre samt en dominerende brug af guld med en overdådig virkning. Værkets styrke ligger i, at guldrregnen bliver til en altomsluttende visuel oplevelse, hvor den sammenkrøbne krop svæver mellem lys og skygge. Læg mærke til, hvordan håret og de gyldne motiver viderefører figurens kurver: Her bliver det tydeligt, at myten ikke er adskilt fra ornamentikken, men gennem den forvandles til et billede af begær, indadvendthed og stråleglans.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.