Beskrivelse
Maleriet viser et overdådigt stilleben med frugter arrangeret på et lyst bord, hvor et rødt granatæble i midten er det visuelle omdrejningspunkt. Rundt om det er der samlet klaser af mørke og grønne druer, gule og orange frugter, endnu et åbent granatæble og en samling blålige eller violette frugter i nederste højre del. Det dybgrønne løv i baggrunden omslutter kompositionen som en tæt have. Under bordets ornamenterede kant ses et mørkere bånd, hvor flere nøgne eller delvist nøgne menneskefigurer indgår blandt folder og bølgende former. Scenen er organiseret i 2 niveauer: den frodige, lysende og sanselige vegetation foroven og en diskret, fortællende figurativ tilstedeværelse forneden.
Titlen henviser til Klytie, en skikkelse fra den græsk-romerske mytologi, der var forelsket i Apollon. Ifølge den klassiske tradition fører hendes vedvarende betragtning af solen til en forvandling til en plante, som sædvanligvis forbindes med heliotrop eller solsikke. Denne mytologiske ramme leder fortolkningen af det figurative område nederst, selv om værket lægger særlig stor vægt på stillebenet. I stedet for bogstaveligt at skildre en enkeltstående episode forbinder kompositionen naturens frodige univers med en antydning af den klassiske skikkelse, som om fortællingen delvist var sunket ned under frugternes og bladenes sanselige rigdom.
Druer, granatæbler og forskellige frugter forbindes med frugtbarhed, overflod og fylde, men fungerer også som visuelle motiver: Skaller, kerner og overflader fæstner blikket på det konkrete. Det åbne granatæble viser et lysende rødt indre, der spiller sammen med den hele frugt i midten, mens druerne skaber en rytme af runde, grupperede former. Løvet gør baggrunden til et omsluttende, grønt miljø, der leder tankerne hen på en have. I kontrast hertil tilfører kroppene, der kun svagt er belyst under bordet, et klassisk og gådefuldt præg. Adskillelsen mellem de to zoner understreger spændingen mellem den sanselige frodighed i naturens verden og et mørkere fortællende lag, hvor henvisningen til Clytie får symbolsk klang.
Den vandrette opbygning giver helheden stabilitet og lader hver frugtgruppe fremstå som en variation i farve, tyngde og tekstur. De mørke druer skaber balance i venstre side, mens granatæblet i midten fastlægger kompositionens akse, og de åbne, dunkle frugter leder blikket mod højre. Løvets olivengrønne og blålige nuancer får de granatrøde, orange og gyldne toner til at træde frem og kaster et blødt lys over frugternes overflader. Bordets lyse kant fungerer som en markant skillelinje: Den strukturerer stillebenet og skjuler samtidig delvist scenen nedenunder. Frugternes skarpe konturer over for den mere diffuse behandling af figurerne skaber dybde og holder den visuelle bevægelse mellem det dekorative og det fortællende i gang.
Hos Frederic Leighton stemmer denne kombination overens med interessen for den klassiske tradition, den idealiserede figur og dekorative kompositioner med rige farver. Her fjerner den ornamentale raffinement ikke den menneskelige dimension, men skubber den i baggrunden, så den kan sameksistere med naturens overdådighed. Granatæblet i midten fungerer samtidig som frugt, farvemæssigt fokuspunkt og tærskel mellem værkets to registre. Når beskueren bevæger sig hen over fladen fra druerne og løvet til figurerne under bordet, fornemmer man en komposition, hvor mytologien indgår i en sanselig skildring af den frodige planteverden.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.