Beskrivelse
Maleriet viser en frodig have, der er blevet til en tæt flade af blomster og løv. Den grønne vegetation dækker hele baggrunden og fletter stængler, blade og blomster sammen i en scene uden menneskeskikkelser, dyr eller arkitektur. Til højre samler der sig en stor gruppe orange blomster, mens flere store hvide blomster rejser sig i det centrale område som en lysende akse. Nederst og mod venstre danner røde, karmosinrøde, rosa og magentafarvede blomster en varm masse, afbalanceret af små blå, violette, gule og hvide blomster. Blikket fordyber sig således i en frodig natur, hvor hver blomst indgår i en større helhed.
Blomsterhave hører til genren blomstermaleri og fremstiller naturen ikke som en fortællende kulisse, men som en koncentreret oplevelse af årstidens overflod. Haven står i fuldt flor uden stier eller arkitektoniske afgrænsninger, der kan lede perspektivet. Fraværet af sådanne ydre holdepunkter bringer motivet tættere på beskueren og forvandler rummet til et omsluttende syn. Formernes og farvernes mangfoldighed tilfører helheden rigdom, selv om værket ikke afhænger af, at hver enkelt blomst identificeres: Hovedmotivet er den visuelle overflod i en levende have med tæt beplantning.
Samlingen af blomster i mange farver understreger en fortolkning præget af livskraft, frugtbarhed og overflod. Det sammenhængende løv forener alle former i det samme naturrum og forhindrer, at hver blomst bliver et isoleret objekt. Fordelingen af kontrastfyldte blomsterfelter skaber en ornamental rytme, der minder om et tæppe, hvor de orange, hvide og røde grupper fungerer som accenter i et grønt mønster. De små blå og violette blomster giver farvemæssige pauser og dybde, mens gentagelsen af kronblade og blomstercentre forstærker fornemmelsen af uophørlig vækst.
Den frontale, vertikale komposition samler opmærksomheden om billedfladen. Aksen af hvide blomster organiserer scenen visuelt, men den orange tyngde i højre side forhindrer en stiv symmetri og danner en modvægt til de røde og lyserøde toner nederst til venstre. De største blomster træder frem på en baggrund af sammenflettede blade og stængler og skaber forskellige grader af nærhed uden at ty til et dybt perspektiv. Formernes koncentration skaber en vedvarende vibration: Blikket bevæger sig fra blomst til blomst, opfatter kontrasterne, vender tilbage til midten og følger til sidst kanterne, hvor vegetationen synes at fortsætte ud over billedfladen.
I et værk, der forbindes med Gustav Klimt, knytter denne forvandling af naturmotivet til en dekorativ billedflade haven til interessen for ornamentik, farvernes intensitet og gentagelse af former. Her er naturen ikke ordnet gennem en anekdotisk scene, men gennem et sanseligt mønster af blomster og løv. Resultatet er et frodigt og lysende maleri, hvor haven både fungerer som landskab og som et visuelt tapet. Læg mærke til, hvordan den hvide akse, det orange felt og de røde accenter skaber en stabil struktur midt i den tilsyneladende overflod: Her ligger nøglen til balancen mellem naturlig spontanitet og ornamentalt design.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.