Beskrivelse
Henri Matisse, en af de grundlæggende søjler i moderne kunst, findes i farven og danner dets mest magtfulde udtryksfulde sprog. I "Notre Dame" (1904, 72x60) tilbyder Matisse os en vision om den berømte parisiske katedral, fortolket gennem sit unikke perspektiv. Dette arbejde hører til et afgørende øjeblik i hans karriere, da Matisse, der blev påvirket af postimpressionisme og i forspillet til fauvis, begyndte at udforske nye former for udtryk.
Når man observerer "Notre Dame", er den frihed, som kunstneren manipulerer formen og farven, tydelig. Katedralen, der er anerkendt for sine storslåede gotiske proportioner og dens detaljerede arkitektur, reduceres her til farvepladser og forenklede linjer. Matisse søger ikke trofast og fotografisk repræsentation, men en følelsesladet og subjektiv evokation. Selvom bygningen bliver genkendelig, bliver bygningen en abstraktion, hvor hvert element ser ud til at vibrere med autonomi. Katedraltårnene er næppe skitseret, og de arkitektoniske detaljer ser deres plads med magt af farve og form.
Brug af farve i denne maling er især betydelig. Blå og grønne toner dominerer, der omgiver strukturen i en næsten drømmeagtig atmosfære. Matisse bruger farven med en følelse af uafhængighed, ikke som et middel til at gengive virkeligheden, men at overføre fornemmelser. Strøgene af dybblå giver en følelse af sindsro og mystisk dybde, mens områderne grønt og oker antyder liv og bymiljøet, der omgiver den ikoniske katedral. Det er en vision, der ikke kun fanger objektet, men også det omgivende rum og følelser.
Selvom arbejdet ikke præsenterer karakterer i traditionel forstand, fungerer byen og katedralen selv som hovedpersoner. Paris, efter Matisses opfattelse, er ikke kun et baggrund, men en håndgribelig, levende enhed. Fraværet af menneskelige figurer fokuserer opmærksomheden på arkitektur og dens interaktion med miljøet og inviterer seeren til en meditation om rum og form.
"Notre Dame" afspejler også en overgangstrin i Matisses stil, når hans eksperimenter fører ham til postimpressionismen af Van Gogh og Cézanne til fauvismenes radikalisme. Dette billede kan ses som en forløber for efterfølgende værker, hvor dets farveanvendelse bliver endnu mere dristig og dets stil, mere defineret og revolutionerende.
Henri Matisse udfordrede i løbet af sin produktive karriere kontinuerligt de kunstneriske konventioner i sin tid. Med "Notre Dame" giver det ikke kun en fortolkning af en emblematisk bygning, men også et vindue til sin egen kunstneriske metamorfose. Arbejdet bliver en syntese af dets tidlige udforskninger og et løfte om den kommende udvikling. Hun legemliggør Matisses efterforskningsånd, hendes evne til at se ud over den åbenlyse og hendes evne til at omdanne hverdagen til en dybt personlig æstetisk og følelsesmæssig oplevelse.