Beskrivelse
Rembrandts maleri "Rembrandts søn, Titus" er et mesterværk, der viser kunstnerens evne til at fange følelsen og personligheden af sit emne. Maleriet blev skabt i 1660, kort før Titus's død i en alder af 27. Værket er et intimt portræt af Rembrandts søn, der er repræsenteret med et melankolsk og tankevækkende udtryk.
Rembrandts kunstneriske stil er tydeligt i maleriet med sin mesterlige brug af lys og skygge for at skabe en følelse af dybde og realisme. Sammensætningen er enkel, med Titus sidder i en stol med armene, der hviler på armlænene. Hans krops position og hældningen af hans hoved antyder en følelse af tristhed og refleksion.
Den farve, der bruges i maling, er subtil og naturlig med forfærdelige toner og en begrænset palet. Rembrandt er ligeglad med præcisionen af farve, men fokuserer på den generelle atmosfære i værket. Lyset, der falder på Titus's ansigt, er især imponerende, da det belyser sin hud og fremhæver dets ansigtstræk.
Historien bag maleriet bevæger sig. Titus var den eneste søn af Rembrandt, der overlevede barndommen, og hans for tidlige død var et stort tab for kunstneren. Maleri er en prøve af kærlighed og hengivenhed fra Rembrandt for sin søn, og den tristhed, han følte, da han så ham lide.
Et lidt kendt aspekt af maleri er, at det på et tidspunkt blev skåret i sin historie. Oprindeligt omfattede arbejdet et afsnit af stolen, hvor Titus sad, men dette afsnit blev skåret og tabt. På trods af dette forbliver maleri et imponerende og bevægende arbejde, der viser talentet for en af de største kunstnere inden for kunsthistorie.