Beskrivelse
Arbejdet "nasturier med 'The Dance'" af Henri Matisse, malet i 1912, er et blændende amalgam af sensualitet og kromatisk dristighed, der fuldt ud legemliggør fovismens ånd, en kunstnerisk bevægelse, som Matisse var en pioner. I dette stykke viser Matisse sin evne til at flette tilsyneladende forskellige elementer i en harmonisk og levende helhed. Maleriet præsenterer Capuchina Flowers, også kendt som Nasturiums, arrangeret med en næsten skulpturel begejstring i forgrunden, mens et fragment i et af hans mest emblematiske værker i baggrunden er glimt, "La Danse".
Lærredet fanger straks seerens opmærksomhed med sin levende og kontrasterende farvepalet. Capuchinas, med deres kronblade af en skarlagenrøde og grønne blade, skiller sig ud i midten af kompositionen og skaber en eksplosion af farve, der ser ud til at oversvømme rammen. Denne blomsterovertrædelse fungerer ikke kun som en visuel glæde, men skaber også en flydende overgang til bunden, hvor en lige så levende scene udvikler sig.
"La Danse", repræsenteret i en kasse i baggrunden, er et maleri, som Matisse tidligere lavede det samme år og er blevet fortolket som en fejring af liv og bevægelse. I "Nasturiums med 'The Dance'" tilføjer fragmentet af dette arbejde en dimension af dybde og rytme til sammensætningen. De nøgne figurer af "La Danse", der ser ud til at bevæge sig i en hypnotisk kadence, kontrasterer med stillheden i død natur i forgrunden, hvilket skaber en dialektik mellem den statiske og den dynamiske.
Sammensætningen af værket er mesterlig. Matisse bruger rummet intuitivt og orkestrerer en balance mellem alle elementer. Den dristige brug af farve uden indrømmelser til mellemliggende nuancer er typisk for fovisme, en stil, der er kendetegnet ved dens afvisning af naturalistiske konventioner og vægt på kunstnerens subjektivitet. De rene og lyse farver giver ikke kun maleriet en håndgribelig energi, men afslører også Matisses mestring for at manipulere lys og skygge uden at ty til traditionelle graderinger.
Integrationen af "La Danse" i bunden af maleriet kunne fortolkes som en refleksion over forholdet mellem de forskellige sfærer af den sensoriske oplevelse. Blomsterne, sensuelle og taktile, repræsenterer det konkrete og øjeblikkelige, mens dansen i baggrunden antyder den æteriske, den åndelige. Sammen fremkalder disse elementer en syntese af de følsomme og metafysiske, et karakteristisk egenskab ved Matisses arbejde.
Ved at sammenstille en død natur med en scene med menneskelig figur bryder Matisse desuden med det konventionelle hierarki af kunstneriske genrer. Traditionelt blev døde natur betragtet som en mindre genre sammenlignet med historisk maleri eller figurer. Ved at placere en død natur i forgrunden og henvise til dans til bunden, undergraver Matisse disse normer og hæver status som død natur.
I "Nasturiums med 'The Dance'" demonstrerer Matisse igen sin uovertrufne evne til at omdanne hverdagen til en æstetisk begivenhed af stor størrelse. Maleri er ikke kun et vidnesbyrd om dets tekniske talent og innovative syn, men også en meditation om visuel fornøjelse og sammenkoblingen af kunstneriske former. Dette arbejde inviterer tilskuere til at fordybe sig i en verden, hvor farve og forme sameksisterer i evig dans, og dermed legemliggør selve essensen af Matisses kunst.