Beskrivelse
Maleriet viser Vertumnus som en frontal buste, der udelukkende er opbygget af jordens afgrøder. Hovedet, ansigtet og overkroppen er formet af frugter, grøntsager, blade, blomster og aks, så menneskeskikkelsen træder frem af en omhyggeligt arrangeret samling af planter. En aflang pære danner næsen; to runde, rødlige frugter former kinderne; druerne samler sig omkring hovedet; og et stort græskar eller en melon fylder den øverste del som en naturlig krone. Under ansigtet danner kirsebær, bær, frø og aks munden, overskægget og skægget. Kroppen bliver bredere ned mod bunden med blade og hvide, lyserøde, røde og gule blomster, mens den næsten sorte baggrund samler al opmærksomheden om denne centrale skikkelse.
Vertumnus hører til den romerske mytologi og forbindes med forvandling, årstidernes skiften og naturens frugtbarhed. Mangfoldigheden af frugter, blomster og korn samler årets cyklus i ét portræt. I Giuseppe Arcimboldos tradition fremstiller værket desuden Rudolf II i skikkelse af denne guddom og forener dermed herskerens identitet med et billede på overflod, fornyelse og symbolsk herredømme over naturens verden. Maleriet skildrer ikke en scene med flere personer; fortællingen samles om naturens forvandling til et menneskeligt ansigt.
Ikonografien bygger på denne forvandling. Frugterne fungerer ikke blot som dekorative elementer: Når de indtager pladsen for øjnene, kinderne, næsen og skægget, forvandler de fysiognomien til et repertoire af årstider og høstudbytter. De gyldne aks omkring ansigtet og på overkroppen understreger forestillingen om landbrugsrigdom, mens blomsterne tilfører en dimension af vækst, mangfoldighed og fornyelse. Bystens symmetri får overfloden til at fremstå ordnet og ceremoniel. Resultatet er en dobbelt identitet: et genkendeligt ansigt, der samtidig opløses i jordens mangfoldighed.
Kompositionens lodrette og frontale udformning skaber en umiddelbar forbindelse til det højtidelige portræt. Figuren fylder næsten hele billedfladen og står frem mod en mørk baggrund, hvis tomme flade forstærker kontrasten til de grønne, røde, okkerfarvede, lilla, hvide og gule nuancer i planteelementerne. Blikket følger først den centrale pære og de frugter, der danner ansigtet; derefter bevæger det sig mod druerne, aksene og blomsterne på overkroppen i en cirkulær rytme af afrundede former, lancetformede blade og fine stilke. Det koncentrerede lys modellerer hver frugt og får overfladen til at virke taktil, mens ophobningen af detaljer skaber en teatralsk fornemmelse af kontrolleret rigdom.
Giuseppe Arcimboldo er især kendt for sine sammensatte portrætter, hvor frugter, grøntsager, blomster, dyr eller andre genstande arrangeres, så de danner ansigter og menneskefigurer. I værket Vertumnus, forener denne fremgangsmåde naturalistisk iagttagelse, allegorisk opfindsomhed og en bevidst overraskende visuel forvandling. Værket gør årstidernes overflod til identitet: En næsten kejserlig skikkelse træder frem gennem forvandlingen af blade, blomster, korn og frugter. Læg mærke til, hvordan hvert element bevarer sit individuelle udseende og samtidig indgår i et samlet ansigt; netop i spændingen mellem den fragmenterede natur og det enhedslige portræt ligger maleriets styrke.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.