Beskrivelse
Maleriet viser Orfeus, der fortryller dyrene i en frodig skov. Musikeren står rank i lysningens venstre side mellem træstammerne, klædt i draperede gevandter, mens han holder et strengeinstrument og fører buen hen over det. Foran ham samles en mængde skabninger: En hjort med forgrenede gevirer dominerer midten, ledsaget af endnu et hjortedyr, får, geder, mørkpelsede pattedyr og et stort kvæg. I forgrunden fuldender vandfugle og tamfugle scenen. Den lave bevoksning forbinder disse grupper med en lys åbning i baggrunden.
Episoden hører til Orfeus’ forestillingsverden; han var en berømt musiker og digter i den græske mytologi. Ifølge traditionen havde hans musik en kraft, der kunne bevæge dyrene, træerne og hele naturen. Maleriet omsætter denne sagnomspundne evne til en synlig scene: Forskellige arter samles omkring musikeren i en næsten ceremoniel ro. Fortællingen fremstilles ikke som en voldelig bedrift, men som en kortvarig standsning af den naturlige orden foran musikkens magt.
Dyrenes mangfoldighed gør lysningen til et harmonisk rum. Hjorten i midten, der rager op med sit gevir og sin ranke hals, fungerer som et visuelt omdrejningspunkt mellem Orfeus og den forsamlede mængde; fårene og fuglene giver scenen et pastoralt præg, mens tilstedeværelsen af både land- og vanddyr udvider dens symbolske rækkevidde. Musikken fungerer både som en fortællende egenskab ved figuren og som et samlende princip: Kroppe, størrelser og forskellige bevægelser forenes i den samme opmærksomme pause. Skoven får således karakter af en naturlig scene, der er underlagt fortryllelsen.
Den vandrette komposition er tæt befolket, men Orfeus’ opretstående skikkelse udgør det første orienteringspunkt. Fra instrumentet ledes blikket mod hjorten og videre gennem mængden af dyr til forgrunden, hvor fuglene tilfører et mere fragmenteret og nært rytmisk forløb. De mørke træstammer indrammer scenen og samler lyset i lysningen og baggrunden, så der skabes dybde gennem successive lag af løv, kroppe og åbent landskab. Dybe grønne nuancer, brunt og okker danner en jordnær grundtone, afbrudt af cremede hvide, afdæmpede røde nuancer og himlens blågrå farve. Det filtrerede lys gør samlingen teatralsk uden at skille den fra dens naturlige omgivelser.
Interessen for dyr, landskaber og tætbefolkede scener afspejler en sensibilitet, der forbindes med Francesco Bassano og det bassanesiske miljø. Her organiserer overfloden rummet og gør mytens ekstraordinære dimension håndgribelig. Musikerens rolige, oprette skikkelse står i kontrast til de mange forskellige stillinger, halse, vinger og gevirer omkring ham. Mellem Orfeus’ koncentration og dyrenes stilhed forvandler maleriet skoven til et billede af naturen samlet omkring ét eneste lydligt centrum.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.