Beskrivelse
Maleriet viser Montmartres køkkenhaver set fra et højtliggende sted, som en vidtstrakt mosaik af dyrkede jordlodder, der strækker sig mod horisonten. Rækker af vegetation, gyldne og grønne marker, træhegn og jordstier opdeler terrænet i flere planer. En lys sti begynder nederst til højre og fører blikket mod midten, mens små skure og landbygninger med rødlige tage ligger spredt mellem afgrøderne. Nær horisonten, en smule til højre for midten, rejser en vindmølle sig som det vigtigste lodrette pejlemærke under en vidtstrakt himmel i blågrå nuancer.
Titlen placerer scenen i Montmartre, et historisk kvarter i Paris, hvis traditionelle image også forbindes med gamle vindmøller og et landskab præget af landlig periferi. Værket skildrer således et tidspunkt, hvor landbrugslivet, vejene og de beskedne bygninger var en del af stedets karakter. I stedet for at gøre omgivelserne til et rent byprospekt behandler Vincent van Gogh dem som et åbent landskab, hvor menneskers tilstedeværelse kommer til udtryk gennem opdelingen af jordlodderne, skurene og sporene efter arbejdet på markerne.
Vindmøllen samler en stor del af kompositionens visuelle betydning. Dens mørke konstruktion og krydsende vinger bryder horisontlinjen og danner et fast pejlemærke i det omskiftelige landskab af afgrøder; samtidig understreger den Montmartres landlige karakter. Hegnene og stierne er ikke blot tilbehør: De adskiller, forbinder og strukturerer rummet og skaber et net af ruter, der synliggør landbrugsaktiviteten. De små bygninger forankrer landskabets målestok og forhindrer scenen i at blive abstrakt. Blikket bevæger sig således fra markens vidder til de konkrete tegn på et lokalsamfund, der er knyttet til arbejdet med jorden.
Formelt er værket opbygget af en række diagonaler. Stien i forgrunden, hegnene og rækkerne af afgrøder fører ind mod midten og skaber en dynamisk dybde, mens møllen fastholder blikket tæt på horisonten. Det høje udsyn gør det muligt at se mange jordlodder på én gang, men variationen af grønne, gule, okkerfarvede og jordrøde nuancer forhindrer, at terrænet virker som en ensartet flade. De synlige, retningsbestemte penselstrøg forstærker markernes rytme: Nogle følger furerne, mens andre breder sig sidelæns og forbinder jorden med himlens vidde. Det øverste bælte, domineret af blågrå nuancer, afbalancerer forgrundens farvemætning.
I tråd med Vincent Van Goghs landskabelige tilgang forvandler de intense farver og de energiske penselstrøg en hverdagsscene til en komposition fuld af vibrerende liv. De gule og okkerfarvede toner tilfører terrænet lys; de grønne skaber variation og dybde; de blå køler det åbne rum, mens de rødlige tage og skuret i forgrunden bidrager med varme accenter. Interessen for Køkkenhaver i Montmartre ligger i at se, hvordan hver række af afgrøder leder blikket mod møllen, og hvordan hver bygning tilfører panoramaet en menneskelig målestok. Landskabet betragtes ikke som en ubevægelig baggrund, men som en levende struktur af rytmer, bevægelse og farvemæssige kontraster.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.