Beskrivelse
Maleriet viser Moses, der slår vand af klippen foran israelitterne i et barskt, mørkt og tæt befolket landskab. I midten løfter profeten begge arme og holder den stav, der forbindes med handlingen, højt over hovedet, mens et stort rødt klæde breder sig omkring ham og leder blikket mod højre. Scenen er befolket af talrige personer: Nogle er nøgne eller delvist tildækkede, andre bærer tunikaer og hovedbeklædning, og flere bøjer sig, sidder eller ligger i forgrunden. Dyr, kar og andre genstande er blandet med kroppene; især bemærkelsesværdige er kvæget i nederste venstre hjørne og det store metalfad nederst i midten. Træer, klipper og en lille bygning i baggrunden afgrænser rummet.
Episoden henviser til Anden Mosebog, hvor Moses under vandringen gennem ørkenen slår på en klippe, så der springer vand frem, som kan stille Israels folks tørst. Den forsamlede menneskemængde med dyr og ejendele gør miraklet til en fælles oplevelse: Det handler ikke blot om en leders handling, men om et samfund, der står over for nød og får hjælp gennem guddommelig forsyning. Maleriet samler fortællingen i det øjeblik, hvor spændingen er størst, og Moses’ gestus samler forventningerne hos alle omkring ham.
Den centrale figur fungerer som fortællingens og det åndelige indholds omdrejningspunkt. Hans oprejste skikkelse rager op blandt kroppe, der bøjer sig, ligger ned eller står samlet, mens den løftede stav forbinder menneskets handling med det klippefyldte landskab. Det røde klæde tilfører en stærk visuel tilstedeværelse midt blandt grønne, okkerfarvede, sorte og brune nuancer og understreger episodens dramatiske kraft. Dyrene og karrene udvider begivenhedens omfang: De leder tankerne hen på en hel befolkningsgruppes vandring og gør dens dagligliv håndgribeligt. Det målrettede lys på hudtonerne og kontrasten til skyggerne fremhæver øjeblikkets særlige karakter.
Den horisontale komposition er bygget op omkring en næsten pyramideformet struktur, hvis spids udgøres af Moses’ gestus. Forgrunden, der er fyldt med kroppe, dyr og beholdere, danner en kompleks visuel base; herfra leder arme, tekstiler og grupperinger blikket mod midten og videre op til staven. Det røde klæde fungerer som en bølgende linje, der forbinder adskilte grupper og tilfører mængden rytme. Klippeformationerne og træernes uregelmæssige kroner skaber en tæt baggrund med begrænset udsyn mod horisonten. Den begrænsede dybde forstærker fornemmelsen af trængsel, mens vekslen mellem oplyste områder og mørke masser får scenen til at vibrere mellem åbenbaring og dunkelhed.
Hos Abraham Bloemaert forbindes denne kombination af bibelsk fortælling, dynamiske figurer, dramatisk landskab og kontrastfyldte farver med den nederlandske manieristiske tradition og dens interesse for komplekse kompositioner. Værket forvandler en beretning om guddommelig forsørgelse til et korisk skue: Moses’ lodrette skikkelse, det udfoldede røde klæde og klippen udgør kernen i et netværk af gestus, kroppe og genstande. Læg mærke til, hvordan blikket bevæger sig fra skålen og dyrene i forgrunden til gruppen i midten og til sidst til hovedpersonens løftede gestus; undervejs forvandler den formelle opbygning en menneskemyldret scene til et billede på fælles forventning.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.