Beskrivelse
Maleriet Frisering, af René Schützenberger, skildrer en intim scene med personlig pleje i et overdådigt udsmykket rum. En nøgen menneskeskikkelse sidder på gulvet med bøjede ben og overkroppen bøjet frem, mens hun fører begge hænder op mod håret. Til højre for hende står et højt spejl med lys ramme, indpasset i arkitekturen og vendt mod hovedpersonen. Mørke grene med lyse blomster strækker sig hen over den øverste del, som en løvtag, der ledsager figurens stille koncentration. På gulvet ligger hvide stoffer og dekorerede flader med geometriske mønstre; ved siden af spejlet tilfører et blåt felt en lodret accent, der skaber balance i kompositionen.
Motivet hører til toilette-scenen, en kunstnerisk skildring af et privat øjeblik, der er helliget personlig pleje, hårsætning eller betragtning af sin egen krop. Her er der hverken en offentlig handling eller en ydre fortælling: interessen samler sig om en hverdagslig, indadvendt og kropslig pause. Spejlet gør denne enkle gestus til scenens midtpunkt, idet det forbinder hårsætningen med selvbetragtning. Nøgenheden står ikke isoleret fra omgivelserne, men indgår i dialog med stoffer, blomster, vægbeklædning og ornamenter, så den menneskelige intimitet indrammes af et næsten scenografisk rum.
Figuren rummer en fin spænding mellem sårbarhed og kontrol. Hun sidder på gulvet, opslugt af at pleje sit hår, og synes afskåret fra omverdenen; spejlet forstærker denne indadvendthed, men fungerer også som en flade, der styrer beskuerens blik. De blomstrende grene danner en organisk kontrast til interiørets geometri: Deres mørke linjer og blege blomster blødgør mønstrenes stivhed og forlænger visuelt armbevægelserne. De hvide tekstiler tilfører en tone af renhed og lethed omkring kroppen, mens den lille mørkerøde accent udgør et afdæmpet farvebrud i den overordnede ro.
Kompositionen er organiseret vertikalt omkring kroppen, der med sin svungne silhuet fylder midten og den nederste del af billedet. De bøjede ben, ryggens hældning og armbevægelserne danner en krum bevægelse, der leder blikket mod hovedet og spejlet. I kontrast hertil skaber det blå panel og spejlets lodrette ramme faste linjer i højre side. Den øverste del, gennemskåret af grene, skaber en vandret rytme, der komprimerer rummet og får interiøret til at virke omsluttende. Paletten af beige, okker, hvid, grå, blå og mørkebrun skaber en afdæmpet varme, som brydes af den dybe røde farve. Mønstrene på gulvet og væggene mangedobler billedfladen, mens de lyse tekstiler fungerer som pauser, der giver kompositionen luft.
I stedet for at tage udgangspunkt i en konkret historisk fortælling skaber René Schützenberger værkets interesse gennem forholdet mellem krop, udsmykning og blik. Den ornamentale tæthed afleder ikke opmærksomheden fra figuren: Den omgiver hende, indrammer hende og gør hendes koncentrerede gestus mere mærkbar. Når man betragter hende, er det værd at følge blikkets vej fra de blomstrende grene til armene, håret og spejlet og derefter lade det glide ned over tekstilerne til gulvets motiver. Denne bevægelse viser, hvordan en dagligdags handling kan få en kontemplativ intensitet, når kroppens intimitet møder rummets geometriske og sanselige struktur.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.