Beskrivelse
Maleriet viser den desillusionerede Medea i et mørkt rum, siddende i forgrunden, adskilt fra handlingen. Den unge kvinde befinder sig nederst til venstre og i midten. Hun er iført en hvid bluse med bare skuldre, en vid blågrøn nederdel og et ornamenteret, gyldent klæde, der falder over hendes krop. Hun støtter hovedet med den ene hånd og retter blikket mod venstre i en gestus præget af stille modløshed. I den anden hånd holder hun en stav, der skråner nedad og ender i et redskab af fibre, der minder om en kost. Bag hende ses en delvist tildækket skikkelse mellem gardiner og løv, mens en udskåret, lodret stander og flere lyse dekorative former strukturerer rummets højre side.
Medea er den berømte troldkvinde fra den græske mytologi, som forbindes med Kolchis og historien om Jason. Ifølge den traditionelle fortælling gør hendes magiske kundskaber hende i stand til at hjælpe ham med at skaffe det gyldne skind som led i argonauternes saga. Senere forvandler Jasons svigt historien til en tragedie om krænkelse, smerte og hævn, særligt intenst skildret i Euripides’ dramatiske version. Titlen samler dette følelsesmæssige øjeblik i en Medea, der er standset efter konflikten: Hun skildres ikke i færd med at handle, men hensunket i en ensomhed fyldt med minder.
Staven og dens kostelignende ende knytter figuren til forestillingen om trolddom, men skaber også en spænding mellem det hverdagslige og det mytiske. Attributten, der forbindes med magisk kraft, indgår i et rum med tekstiler, dekorative genstande og planter, som om figurens ekstraordinære væsen sameksisterer med en hjemlig intimitet. Hovedet, der hviler i hånden, og det bortvendte blik understreger hendes indadvendthed og desillusion. Det mørke løv, der omgiver figuren i baggrunden og hænger ned langs det arkitektoniske element, forstærker scenens mystiske og teatralske karakter. Lyset fremhæver ansigtet, armene og klædedragten og gør den følelsesmæssige isolation til kompositionens egentlige centrum.
Den vertikale og asymmetriske opbygning fordeler den visuelle vægt mellem den unge kvinde, der er samlet i den nederste venstre del, og det dekorative element, der rager op til højre. Stavens diagonal leder blikket mod det nederste hjørne, mens folderne i nederdelen og det gyldne stof skaber en bølgende rytme, der står i kontrast til den udskårne støttes stive form. Den næsten sorte, brune baggrund opsluger de sekundære konturer og får huden og den lyse bluse til at træde frem med teatralsk intensitet. De blågrønne nuancer og guldfarverne tilfører kromatisk dybde uden at bryde halvmørket. Draperiet, figuren i baggrunden og vegetationen skaber dybdelag i en scene, der er komprimeret omkring forgrunden.
I dette værk knytter Paulus Bor an til den caravaggistiske retning i nederlandsk malerkunst og en sensibilitet, der er draget mod dramatisk lys, dunkle interiører og mytologiske emner. Chiaroscuroen modellerer ikke blot Medeas krop: Den adskiller også hendes skikkelse fra det omgivende rum og gør hvert enkelt stykke stof til en udtryksfuld flade. Troldkvinden fremstår således svævende mellem magt og sårbarhed, mellem den heroiske fortælling og oplevelsen af at være blevet forladt. Kosten, løvet og ornamenterne danner en symbolsk ramme, mens den ubevægelige positur samler tragedien i et ansigt vendt væk fra handlingen.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.