Beskrivelse
Maleriet viser et intimt og teatralsk atelier befolket af barnefigurer, der er grupperet omkring et lærred på et rødligt staffeli. I midten står en nøgen figur med gennemsigtige vinger på to blokke og holder en lang pensel foran maleriet. På lærredet ses en anden vinget figur, som et motiv, der gentager sig selv og betragter sig selv. Til venstre bøjer en mørkhåret figur sig over en arbejdsflade; øverst til højre betragter en anden figur med rødligt hår aktiviteten, og i forgrunden arbejder en siddende figur ved en åben skitsebog. Rummet fuldendes af atelierets skulpturer, tegninger, en hylde, rosafarvede stoffer og en beholder, der bugner af lyse blomster.
Titlen placerer scenen blandt amorinerne eller putti, vingede barnefigurer, der er knyttet til den europæiske kunsttradition og forestillingen om englevæsener i de jødisk-kristne religioner. Værket skildrer dog ikke en bestemt bibelsk begivenhed, men omdanner det religiøse billedsprog til en allegori over skabelsesakten. Figurerne optræder ikke blot som himmelske væsener, der betragtes udefra, men som deltagere i et atelier, omgivet af redskaber, modeller og øvelser. Maleriet fremstiller således den kunstneriske fantasi som et rum for læring, leg og fremstilling.
Lærredet i lærredet udgør kompositionens konceptuelle kerne. Den lille vingede figur, der er malet på dets overflade, skaber et spejlbillede mellem den afbildede amorin og den, der holder penslen, så scenen fortæller om skabelse gennem et billede, der er skabt inde i et andet. Skitsebogen, tegningerne og skulpturerne understreger atelierets karakter af arbejdsrum, mens blomsterne i forgrunden danner en sart og lysende kontrast til den mørke baggrund. Samlingen af disse genstande forvandler atelieret til en scene, hvor det himmelske og det hverdagslige eksisterer side om side.
Formelt er værket opbygget omkring en lodret komposition i flere niveauer. Staffeliet og lærredet danner den centrale akse, mens figurerne former en bue, der leder blikket fra det venstre hjørne til figuren i forgrunden til højre. Penslens diagonal fører blikket videre og retter opmærksomheden mod det malede billede. Stoffernes og klædedragternes karminrøde, mørkerøde og laksefarvede toner træder tydeligt frem mod interiørets grågrønne, brune og sorte nuancer. Lyset samler sig om kroppene, vingerne og lærredet, mens kanterne ligger i skygge; denne kontrast forstærker fornemmelsen af en teatralsk scene og giver dybde til et rum fyldt med genstande.
Angelica Kauffmanns tilknytning til nyklassicismen bidrager til forståelsen af kompositionens klare orden, tegningens elegance og forkærligheden for allegoriske, mytologiske og religiøse motiver. Her forenes denne balance med en nærværende og arbejdsom scene: Keruberne symboliserer ikke blot en himmelsk sfære, men maler, studerer og betragter også. Det er værd at dvæle ved dialogen mellem den centrale pensel og den vingede figur på lærredet: I denne gestus samles idéen om et billede, der bliver til for øjnene af os, og som gør atelieret til en visuel metafor for fantasien.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.