Beskrivelse
Maleriet fremstiller Pan og Selene som en mytologisk scene præget af intens fysisk uro. En stor løve med gylden pels og mørk manke dominerer den nederste del af midten og befinder sig foran en gruppe menneskeskikkelser, der ligger, bøjer sig eller slynger sig ind mellem stoffer i cremefarvede, lyserøde, røde og grønne nuancer. Øverst læner en påklædt skikkelse sig frem med den ene arm løftet ved siden af et aflangt element, der skærer diagonalt gennem kompositionen. Ved siden af hende bøjer en nøgen kvindeskikkelse, der hovedsageligt ses bagfra, sig over kroppene i forgrunden. Baggrunden forener klipper, vegetation, en skyet himmel og en hævet konstruktion og skaber en vild og teatralsk scene.
Pan er en græsk guddom, der forbindes med den vilde natur, hyrder, hjorde og fløjtemusik, mens Selene personificerer Månen. Ifølge den traditionelle fortælling begærede Pan Selene og nærmede sig hende ved hjælp af et bedrag, der involverede et hvidt fåreskind. Denne forførelsesmanøvre forbinder den pastorale guddom med månelysets skær. Værket forvandler episoden til et syn præget af begær, fare og kropsligt kaos. De lyse stoffer, der er samlet omkring skikkelserne, leder tankerne hen på fortællingen og fungerer samtidig som formmæssige elementer, der forbinder kroppene og gør scenen mere kompleks at fortolke.
Løven tilfører kompositionens centrum en kraftfuld, utæmmet tilstedeværelse. Dens frontale placering og størrelse gør den til et næsten selvstændigt fokuspunkt, samtidig med at den forstærker det menneskelige tumult, der udfolder sig bagved og omkring den. Den kvindelige figur samler mødets sanselige element, mens de faldne positurer, de overlappende kroppe og det diagonale element tilfører en dimension af konflikt. Den højtliggende struktur og det klippefyldte landskab udvider episoden til en mytisk verden, der ligger fjernt fra hverdagslivet. Kombinationen af dyr, tekstiler, arkitektur og kroppe forvandler således det mytologiske begær til en oplevelse præget af fysisk spænding og en natur, der er løbet løbsk.
Den vertikale struktur leder blikket fra løven i midten til hovedfigurerne og derfra videre mod himlen og den øvre arkitektur. Diagonalerne i det mørke element, armene og benene bryder enhver stabilitet og skaber en brudt, næsten koreografisk rytme. Kontrasten mellem dyrets gyldne okker, hudtonerne, de lyse stoffer og baggrundens blågrønne farve adskiller billedplanerne uden helt at isolere dem fra hinanden. Lyset fremhæver anatomi og tekstiler mod landskabets mørkere områder, mens ophobningen af figurer komprimerer rummet og får scenen til at synes at fortsætte ud over sine grænser. Resultatet er en tæt, dynamisk og bevidst tumultarisk komposition.
Hos Hans von Aachen hænger kombinationen af sanselighed, komplekse forkortninger og scenisk dramatik sammen med den centraleuropæiske manierisme og dens mytologiske kompositioner med stor kropslig intensitet. Positurernes elegance står her side om side med en næsten voldsom energi: Kroppe bøjer sig, krydser hinanden og overlapper omkring et dyr, der fungerer som det visuelle tyngdepunkt, og gør Pan og Selene til et visuelt teater af begær, fare og utæmmet natur.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.