Sækkepibespiller


Størrelse (cm): 45x35
Pris:
Udsalgspris1.235,00 DKK

Gratis fragt til hele verden · Told og moms inkluderet

Vores løfte

Håndmalet, ikke trykt
En professionel kunstner maler det med olie på lærred, penselstrøg for penselstrøg.

Tilpasset din væg
Har du brug for en anden størrelse? Vi maler det i præcis de mål, du ønsker. Skriv til os på WhatsApp på +44 7412 836108 eller på info@kuadros.com.

100 % tilfredshedsgaranti
Før afsendelse sender vi dig et foto af det færdige maleri, så du kan godkende det eller bede om justeringer.

Beskrivelse

Maleriet viser en siddende kvinde, der spiller på en sækkepibe i et mørkt, koncentreret rum. Hendes ansigt, der vender mod højre, er tæt på røret, som hun blæser luft ind i, mens hænderne holder fast i og styrer forskellige dele af instrumentet. Den voluminøse, gråbrune blæsebælg fylder den nederste midte af kompositionen; herfra udgår flere trærør, herunder et langt rør, der skråner ned mod en udvidet klangtragt. Det mørke hår, de hvide og brune stoffer og den delvist blottede skulder fuldender en figur med en intim og teatralsk fremtoning.

Motivet hører til genremaleriet og fremstiller musik som en konkret, kropslig og opslugende aktivitet. Sækkepiben fungerer ved hjælp af en blæsebælg, der holder på luften, og flere rør, som gør det muligt at frembringe og modulere lyden. Derfor er forholdet mellem munden, hænderne og instrumentet afgørende for, hvordan scenen aflæses. Der er ingen religiøs, historisk eller litterær begivenhed, der dominerer fremstillingen: Interessen samler sig om musikeren, hendes positur og instrumentets særlige, materielle nærvær.

Sækkepiben identificerer straks figuren som musiker og gør instrumentet til værkets egentlige ikonografiske omdrejningspunkt. Dets komplekse struktur, der breder sig omkring kroppen, synliggør selve spillet og forbinder gestus, åndedræt og lyd. De draperede stoffer og den blottede hud giver figuren en scenisk karakter, der forener musikalsk aktivitet med tilbageholdt sensualitet. Den ensartede baggrund fjerner enhver underordnet anekdote; dermed forbliver opmærksomheden på ansigtet, hænderne og rørene, hvis retninger leder blikket hen over hele billedfladen.

Den vertikale, lukkede komposition forstærker koncentrationen. Ansigtet fylder det øverste midterfelt, mens armene og instrumentet danner diagonaler, der skråner ned mod højre og visuelt udvider rummet. Instrumentets og stoffernes brune, okkerfarvede og grågrønne toner går i ét med den mørke baggrund og står i kontrast til hudtonerne og de cremede hvide nuancer. Lyset samler sig om ansigtet, skuldrene, hænderne og træet, så disse partier træder frem af halvmørket. Resultatet er en visuel rytme baseret på skift mellem hud og stof, matte overflader og træ, kroppens stilhed og skrå linjer.

Hos Jan Van Bijlert kan denne opbygning knyttes til Utrecht-karavaggismen og en tradition for figurer belyst gennem stærke kontraster mellem lys og skygge. Det teatralske beror ikke på en overdreven gestus, men på, at musikersken står isoleret mod baggrunden, og på den måde, hvorpå lyset gør hver del af sækkepiben til en del af scenen. Når man betragter værket, er det værd at følge blikkets vej fra ansigtet til hænderne og derfra til den nederste klokke: Denne bevægelse viser, hvordan en enkel musikscene forvandles til et billede med stor visuel tæthed, hvor kroppen og instrumentet danner én dramatisk struktur.

Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.

Du vil måske også kunne lide

For nylig sete