Beskrivelse
Maleriet viser et kystlandskab ved Trouville, der åbner sig mod et hav med mange sejlbåde. Den vidtstrakte himmel i lavendelblå, grålige og lyseblå nuancer fylder en stor del af billedfladen og skaber fra første færd en følelse af vidde. Langs kysten ligger flere huse samlet: et lyst hus med mørkt tag, en bygning i flere etager med blåligt tag, en smal bygning med rødlig facade og endnu et højt, cremefarvet hus. Mellem dem ses lav vegetation, grønne områder og klippepartier, mens et mørkt rækværk løber gennem forgrunden og adskiller udsigtspunktet fra landskabet. En lys sti begynder i nederste venstre hjørne og leder blikket mod husene, vandet og horisonten.
Scenen indskriver sig i traditionen for marinemalerier knyttet til Trouville-sur-Mer, en kystby i Normandiet, der forbindes med badeliv og livet ved havet. Sejlbådene, der er spredt ud over vandet, tilfører omgivelserne et rekreativt præg uden at flytte opmærksomheden fra kystsamfundet, der ligger ud mod kysten. Værket skildrer ikke en enkeltstående begivenhed, men forvandler en udsigt over sejlads, boliger og en promenade til et billede af det moderne liv ved vandet. I den forstand samler titlen to væsentlige elementer i kompositionen: bådene, der sætter horisonten i bevægelse, og kystbyen, som danner rammen om hele den visuelle oplevelse.
Sejlbådene fungerer som små indslag af aktivitet i et rum præget af ro. Deres hvide, blå og rødlige sejl sætter punkter på havfladen og skaber en spredt rytme, der forhindrer horisonten i at virke statisk. Husene tilfører derimod bestandighed og forankring: De danner en beboet linje, der forbinder det maritime fritidsliv med hverdagens arkitektur. Rækværket i forgrunden kan opfattes som afgrænsningen af en promenade eller en udsigtsplatform, en struktur, hvorfra beskueren betragter byen og havet. Kontrasten mellem dette mørke element og den åbne lysstyrke i baggrunden understreger fornemmelsen af at stå stille foran et landskab i langsom bevægelse.
Kompositionen er opbygget i tydeligt aflæselige lag. Himlen dominerer den øverste del; nedenunder breder havet sig som et vandret bånd af lyseblå og violette nuancer; derefter danner husene og vegetationen en mellemliggende linje; endelig afgrænser rækværket, stien og det klippefyldte terræn forgrunden. Denne trinvise opbygning skaber dybde uden brug af en dramatisk perspektivvirkning. De vandrette linjer i himlen, vandet og rækværket afbalanceres af de lodrette stolper, masterne og bygningernes facader. De synlige penselstrøg i himlen og vandet skaber en let sitren, mens de arkitektoniske former tilfører pauser i cremefarvede, mørkeblå og rødlige nuancer. Blikket bevæger sig fra stien nederst mod husene og videre til den lille flåde.
Hos Gustave Caillebotte finder interessen for moderne landskaber, samtidens liv og dristige rumlige kompositioner her et lysende, kystnært udtryk. Værket forvandler en scene med maritimt fritidsliv til en omhyggeligt ordnet komposition: rækværket fastlægger beskuerens ståsted, boligerne angiver den menneskelige målestok, og sejlbådene fører blikket videre mod det åbne hav. Det er især værd at lægge mærke til forholdet mellem det nære og det fjerne: Jo fastere forgrunden synes, desto mere åben bliver perspektivet mod horisonten. Således Både i Trouville forener arkitektur, sejlads og atmosfære i én og samme oplevelse af kystlandskabet.
Har du spørgsmål om vores reproduktioner af oliemalerier? Se vores ofte stillede spørgsmål.