Beskrivelse
Bebudelsen i Louvre er midterpanelet i en triptykon, hvis fløje sandsynligvis ikke er udført af kunstneren Rogier van der Weyden. Stilen er ganske anderledes end i Korsnedtagelsen og har større lighed med Jan van Eyck. Den gengiver endda visse detaljer, som vi kender fra Arnolfini-portrættet, herunder det røde sengetøj og gardinerne samt den udskårne kobberlysekrone. I stedet for det berømte konvekse spejl viser maleriet en skinnende kobbermedaljon i baggrunden. Dette billede er også fyldt med symboler i Campins typiske stil: en lilje, en kande og et vandfad til renselse af vandet, der repræsenterer Jomfru Marias renhed; en flaske, som en lysstråle trænger igennem, og som leder tankerne hen på den mirakuløse fødsel; en appelsin eller et »kinesisk æble«, frugten fra det forbudte træ, der minder os om behovet for forløsning; slukkede stearinlys, der venter på Lysets komme, det vil sige Ordet, der blev kød.
Da Jesus blev født den 25. december, må denne scene have fundet sted omkring den 25. marts. Der er ikke ild i pejsen, og vinduerne står åbne.
Maleriet synes at være skabt til at imødekomme den flamske forkærlighed for intime hjemlige scener, hvor malere forventedes at skildre religiøse motiver i velkendte borgerlige interiører. Dette skyldes dog ikke nogen interesse for realistiske detaljers nøjagtighed, men snarere egentlige teologiske grunde.
Den nye religiøse tendens i Flandern på dette tidspunkt var «devotio moderna». Denne doktrin opfordrede den troende til at meditere over Kristi menneskelighed ved at forestille sig den i sin egen nutidige livssituation. I Rogiers maleri skal den samtidige scene, understreget af fraværet af glorier, tiltrække beskueren og få vedkommende til aktivt at deltage i scenen foran sig. Derfor viser englen Gabriel sig for Maria iført en pletfri alba og en pragtfuld brokade-kåbe, som om han var kommet for at fejre messen snarere end for at overbringe et budskab.
Bebudelsen af Jomfruens undfangelse var et af de mest populære motiver i middelalderen, og denne tradition fortsatte ind i renæssancen. Rogier Van Der Weyden var en maler, der blev født i den vallonske by Tournai omkring 1400, men han arbejdede hovedsageligt i Bruxelles og døde dér i 1464.
Van Der Weyden eller de la Pasture, som han blev kaldt på sit modersmål, fransk, var en af de vigtigste kunstnere blandt de tidlige flamske mestre, betegnelsen for de malere, der arbejdede i Flandern i det 15. århundrede. Han førte imidlertid sin kunst langt ud over gotikkens statiske billeder og hen imod udtryk for dybe følelser, samtidig med at han holdt sig tæt til den nordlige malerkunsts afdæmpede og realistiske tradition. Pietà er det maleri, hvor malerkunsten udviklede sig i en mere følelsesladet retning. Van Der Weyden gjorde dette, samtidig med at han forblev tro mod sin tids og sit hjemlands ånd.
Man må forestille sig de bylandskaber, hvor Van der Weyden arbejdede. Flandern og Nordfrankrig var den region, hvor gotiske katedraler og kommunale klokketårne, som opbevarede byernes privilegiebreve, dominerede horisonten. De fine og komplekse mønstre i katedralernes enorme, udskårne vinduer blev kombineret med de enkle, lige linjer i middelalderbyerne Brügge og Tournai. Også her var ånden ren og viet til handel og industri, ligesom i Firenze. Men glæden over den nye velstand kom endnu tydeligere til udtryk i religiøse motiver end i Italien. Mens kunsten og filosofferne i Firenze opdagede menneskets nysgerrige sind i en ny bevidsthed, hvor platoniske begreber blev føjet til religionen, helligede Brügge og Tournai sig fuldstændigt til den fromme lovprisning af Gud.
Rogier van der Weydens Bebudelsen blev stadig udført helt inden for denne tidligere tradition for gotisk billedfremstilling. En engel bringer Maria budskabet om, at hun skal undfange et barn. Englen er klædt i pragtfulde klæder, som kirkens fyrster bærer, når de er fuldt udsmykkede under den katolske højmesse. Jomfru Maria knæler og læser i en bog. Dette foregriber Det Nye Testamente. Men netop dette motiv er også en fortsættelse af en lang tradition. Sankt Anna, Marias mor, blev ofte afbildet, mens hun lærte Maria at læse. I scener uden Anna blev Maria stadig afbildet læsende eller stående ved en læsepult. Bogen er et symbol på visdom. Universiteter, som universitetet i Leuven i Belgien, har haft Jomfru Maria som skytshelgen siden middelalderen. Deres emblem var et billede af Jomfru Maria, der sad med Jesusbarnet på skødet; motivet fandtes også som træskulpturer. Disse blev kaldt «Sedes Sapientiae» eller visdommens sæder.
Maleriet fremhæver indretningen af et flamsk værelse, Jomfruens soveværelse, hvor mange detaljer fra hverdagslivet er skildret. Vinduerne står åbne på begge sider af værelset, hvilket giver billedet en luftig fornemmelse af et åbent rum. Der er dog ingen skygger, og meget få elementer er gengivet i mørkere nuancer: Det samme lys fra alle retninger oplyser hele værelset. Denne virkning var ganske typisk for de tidlige flamske malere. Den understreger de hellige figurers livs ophøjede karakter: Malerne ønskede på denne måde at fremhæve, at der ikke var tale om scener fra vores verden, men om billeder udsprunget af fantasi og inderlig hengivenhed. Englen og Marias ansigter og kroppe er noget langstrakte, men også slanke, og de ligner endda hinanden.
Det er blevet sagt, at de hvide liljer i nederste venstre hjørne er symboler på Marias jomfruelighed. Ifølge „Den Gyldne Legende“ fandt bebudelsen sted om foråret, deraf motivet med en blomst i en vase. Foråret er naturens genoplivningstid, ligesom bebudelsen skulle genoplive religionen. „Den Gyldne Legende“ fortæller, at Maria boede i Nazaret, og at Nazaret betød „blomst“; derfor sagde Sankt Bernhard, at Blomsten ønskede at fødes af en blomst i blomsternes årstid.
Den røde himmelseng i baggrunden kan være en hentydning til lejet af aromatiske urter, der omtales i Højsangen („vores leje er grønt“); i andre malerier er sengen malet grøn, og den er naturligvis også et symbol på frugtbarhed. I senmiddelalderen var den grønne farve imidlertid forbeholdt dronningers soveværelser, og Maria var Himlens Dronning. Scenen er overordnet statisk, men Jomfruens og englens kroppe samt deres hænders bevægelser tilfører den ynde.