Beskrivelse
Dette første berømte værk af den unge, 20-årige renæssancemester, Bebudelsen, er endnu ikke udtryk for det, man kan kalde Da Vincis karakter eller stil. Kompositionen følger en århundredgammel model med englen til venstre, Jomfru Maria til højre og en læsepult i midten; scenen er indrammet af en arkitektonisk struktur, der åbner sig mod et landskab. Den knælende engel fremstår enestående ungdommelig med sin høje pande, stiliserede vinger, rige klædedragt og lilje. Jomfru Maria, der overraskes, mens hun læser, løfter hånden i en gestus af forundring og viser et fint formet ansigt, som nogle har betegnet som køligt. Hendes positur med jævnt strakte knæ, dækket af brede, bløde folder, giver hende en stærk monumental karakter.
På værket sidder Maria på en brolagt terrasse og læser ved et rigt udsmykket skrivebord af udskåret marmor. Hun viser sin overraskelse over besøget af den unge ærkeengel Gabriel, som fortæller hende, at hun skal blive Guds søns mor.
Maleriet viser en blomstrende, lukket have foran det, der ser ud til at være et renæssancepalads, og fremkalder hortus conclusus, som henviser til Marias renhed. Ærkeenglen Gabriel knæler foran Jomfru Maria og rækker hende en lilje. Jomfru Maria svarer fra sin plads bag en læsepult, hvor hun sad og læste. Leonardo har placeret det traditionelle religiøse motiv i naturlige, jordiske omgivelser. Englen har en solid kropslighed, der antydes af dens skygge på græsset og tøjets folder, som synes at vidne om studier efter levende modeller. Vingerne er også baseret på vingerne hos en mægtig rovfugl.
Et usædvanligt tusmørkelys former scenen og fremhæver træernes mørke silhuetter i den fjerne baggrund, der domineres af de blandede farver, kunstneren holdt så meget af. De arkitektoniske elementer er tegnet efter perspektivets regler med et centralt forsvindingspunkt. I Jomfruens skikkelse kan man finde nogle anomalier: Hendes højre arm virker for lang – måske et aftryk af Leonardos tidlige undersøgelser af optik, hvor han kan have taget højde for et synspunkt fra siden (fra højre) – og den er placeret lavt på grund af maleriets oprindelige placering på et sidealter i en kirke.
Maleriet blev i 1867 flyttet til Uffizierne fra kirken San Bartolomeo a Monteoliveto, uden for Porta San Frediano i Firenze; man ved intet om dets oprindelige placering eller om, hvem der bestilte det. Bebudelsen regnes almindeligvis for et af Leonardos ungdomsværker, malet mens han stadig arbejdede i Andrea del Verrocchios værksted. Mesteren efterligner en opfindelse af Verrocchio: læsepultens form, inspireret af graven for Piero den Gigtplagede i kirken San Lorenzo i Firenze.
Bebudelsen er nr. 57 på listen over berømte malerier